Hårfjerning med laser

Hårfjerning med Bodysugaring og voks i Aalborg

Effektiv reducering af uønsket hårvækst

Er du træt af uønsket hårvækst? Vil du gerne slippe for konstant barbering, indgroede hår, røde knopper og irriteret hud? Så skal du måske prøve hårfjerning med laser. En effektiv og smertefri behandling for mænd og kvinder, der vil have bugt med uønsket hårvækst på f.eks. overlæben, benene, ryggen, under armene eller i intimområdet.

Klinikken og vores behandlere er registreret i Styrelsen for Patientsikkerhed og godkendt til at udføre laserbehandling.

Sådan foregår hårfjerning med laser

Laserhårfjerning foregår med en diodelaser, der udsender såkaldt Intenst Pulserende Lys (IPL). Når laseren placeres på det ønskede område, passerer lyset gennem huden og ned i hårsækkene. Når lyset rammer hårstrået, dannes der varme, som destruerer hårsækken og roden. Det enkelte hår vil herefter falde af med roden efter et par dage. Vores diodelaser bygger på en 3-wave teknologi, der gør det muligt at bruge tre forskellige bølgelængder. Det betyder, at vi kan ramme tre forskellige områder i hårsækkene på én gang og er med til at gøre behandlingen mere effektiv. Laserhovedet er udstyret med indbygget vandkøling, hvilket gør denne type laserbehandling smertefri. Vi bruger desuden en nedkølende gel på huden for at gøre behandlingen så behagelig for dig som muligt.

Hårfjerning med laser hos Mekini bliver enten udført af vores sygeplejerske eller af en af vores kosmetologer, der er specielt uddannet til at udføre behandlingen.  

Er hårfjerning med laser permanent?

Mange kalder hårfjerning med laser for ”permanent hårfjerning”. Det kan det også være, men resultatet afhænger af flere ting, vi ikke er herre over – bl.a. antallet af hårsække, din individuelle hårcyklus, hormonelle ubalancer mm. De hårsække, der destrueres af varmen, kommer ikke igen, men der kan komme nye i forbindelse med f.eks. hormonelle forandringer. De fleste vil dog opleve at blive helt hårfri efter et behandlingsforløb på 6-10 behandlinger, mens nogle vil have få hår tilbage.

Kan alle hår fjernes med laser?

Hos Mekini kan vi udføre hårfjerning med laser på alle typer hår – både helt mørke hår, grå hår, røde hår og lyse hår. Dog kan de helt lyse hår være vanskeligere at fjerne, da der skal være pigment til stede i håret, for at Intenst Pulserende Lys kan afgive energi og opvarme håret og hårsækken. Det taler vi naturligvis om, når du kommer ind til din før-konsultation, hvor vi vurderer mulighederne for et godt resultat, du bliver glad for.

Hvor mange behandlinger?

Hårfjerning med laser i armhuler - Hos Mekini Aalborg

Hår på kroppen vokser i forskellige faser, og kun hår i aktiv vækst kan fjernes med laser. Det er kun 15-20 % af hårene, der er i aktiv vækst på samme tid, og derfor skal du regne med flere behandlinger. Antallet af behandlinger er individuelt, men du kan forvente 6-10 behandlinger med cirka fire ugers mellemrum. Derudover kan der være behov for en årlig vedligeholdende behandling. Som ved flere af vores behandlinger, tilbyder vi et kurforløb, hvor du får seks behandlinger til fem behandlingers pris. Se mere nederst på siden.

Har du PCOS, eller døjer du med hormonelle ubalancer, kan du have brug for flere behandlinger for at opnå dit ønskede resultat. Mænd kan desuden have behov for flere behandlinger end kvinder pga. deres naturlige testosteronproduktion.

Konsultation inden behandling

Inden din behandling med laserhårfjerning kommer du ind til en gratis og uforpligtende konsultation hos vores sygeplejerske. Her snakker vi om, hvad du gerne vil have ud af behandlingen og laver en behandlingsplan, der passer til dig og dine ønsker. Vi snakker om, hvad du kan forvente, hvor mange behandlinger du har brug for osv. Her har du også mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål, og du får både skriftlig og mundtlig information om IPL, så du kan føle helt tryg inden behandlingen. Ved din konsultation er det vigtigt, at du svarer retvisende omkring din helbredssituation, evt. medicinindtag osv., så vi kan vurdere, om du er egnet til at få laserbehandling.

Før, under og efter behandling med laser

Før behandlingen:

Når du kommer ind til din før-konsultation, skal du have synligt udgroede hår på det område, du ønsker hårfjerning.

Du må ikke solbade eller gå i solarium en uge før din laserbehandling, da det giver øget risiko for forbrændinger og pigmentforandringer i huden. Undgå også at bruge selvbruner/spraytan en uge før din behandling. Du bør desuden bruge solcreme dagligt under dit forløb med laserhårfjerning.

24 timer før din behandling skal du barbere de områder, hvor du ønsker hårfjerning. Hårene skal lige være brudt igennem overfladen på huden. Du må ikke fjerne dine hår med pincet, tråd eller andet, der river håret op med roden. Hvis du får lavet epilering eller voksbehandling, skal der gå mindst fire uger fra din sidste behandling, før du kan få laserbehandling.

Efter behandlingen:

Huden kan være lidt rød og hævet omkring hårstrået efter behandlingen. Det forvinder som regel efter et par timer. For at passe godt på din hud anbefaler vi, at du bruger solfaktor dagligt efter din laserbehandling. I perioden april-september bør du bruge faktor 30-50. Du kan sagtens dyrke motion og fortsætte med dine vanlige gøremål efter behandlingen.

Vigtigt at vide

Hudsygdomme

Nogle hudsygdomme og -tilstande kan forværres ved behandling med laser, og det er derfor vigtigt, at du fortæller os om disse. Der er desuden visse typer medicin, vitaminer og naturlægemidler, som gør huden særligt lysfølsom. Det kan derfor være nødvendigt at holde en pause med dem under dit behandlingsforløb. Nogle syreholdige cremer og ansigtsbehandlinger kan desuden gøre, at du ikke kan modtage laserbehandling.

Graviditet og amning

Vi udfører ikke laserbehandling på gravide. Du kan godt få laserbehandling, hvis du ammer – dog ikke på brystområdet. Vær opmærksom på, at risikoen for pigmentforandringer er højere, hvis du er ammende.

Menstruation

Du kan sagtens få laserbehandling under menstruation, dog kan der være øget risiko for pigmentforandringer i den periode.

Alt det ovenstående snakker vi naturligvis om ved din konsultation. Har du spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at kontakte os i klinikken.

Nyhed: Der er nu mulighed for at købe klippekort til laser behandlinger.

Køb 4 og få 5 behandlinger
Køb 6 og få 8 behandlinger
Køb 8 og få 10 behandlinger

Ansigtshårfjerning med laser

Book tid
Hele ansigtet 899,-
Bakkenbarter 449,-
Kinder 449,-
Overlæbe 349,-
Hage 349,-
Kæbe 449,-
Hals 449,-

Hårfjerning med laser i intimområdet

Book tid
Intim mænd (hele intimområdet og mellem baller hvis man ønsker det) 999,-
Brazil (indkluderer både foran og mellem baller) 999,-
Tanga 749,-
Bikinilinje 549,-
Baller 999,-

Laser hårfjerning på overkrop

Book tid
Armhuler 499,-
Hele armen (både over- og underarm.) 1.499,-
Overarm 1.099,-
Underarm 999,-
Hænder 449,-
Bryst 949,-
Mave 949,-
Mave & Bryst 1.449,-
Linje fra navle og ned 449,-
Areola - Rundt om brystvorter: 449,-
Nakke 549,-
Ryg inkl. skuldre 2.299,-
Ryg 1.599,-
Skuldre 949,-

Hårfjerning med laser på ben og fødder

Book tid
Hele ben 2.699,-
Lår 1.899,-
Inderlår 999,-
Begge baglår 1.099,-
Underben inkl. knæ 1.999,-
Underben 1.699,-
Begge fødder 449,-